Vinterferie på Klosterlund Museum

Indlæser kort...

Dato/klokkeslæt
Dato(er) - 10/02/2020 - 11/02/2020
10:00 - 15:00

Lokation
Klosterlund Museum

Kategori


På Klosterlund Museum, kan der i vinterferien rulles lys af bivoksplade, laves fastelavnsris og pyntes masker, og som en hilsen til fortiden slår museet dørene op for et kæphesteværksted. Her kan børn og barnlige sjæle lave og pynte deres egen hest og ride en paradetur rundt om museet.

Det var nemlig en almindelig skik at “ride fastelavn”. Unge mænd red rundt til gårdene, fik brændevin og samlede ind til det store fastelavnsgilde. Hestene blev pyntet flot med kulørte bånd og bjælder, og man slog katten af tønden fra hesteryg, holdt ringridning og andre lege.

Oprindelig festede man og spiste godt i dagene op til askeonsdag, hvor fasten gik i gang. Men efter reformationer gled fasten ud og festen blev tilbage. Faktisk blev fastelavnsugen kaldt ”den gale uge”.

Dét og meget mere, kan du blive klog på igennem sanserne på Klosterlund Museum.

Ved indgangen tilbydes et klippekort til alle børneaktiviteter. Klippekortet koster 10,- pr. barn og dækker udgifter til materialer. Til gengæld får børnene fine produkter at tage med hjem.

Kaffe/te, kage og andet kan købes i museets café!